Det har været en alletiders tur – mest de 14. dage på motorcykel.
Rita og jeg havde en Harley Davidson Electra Glide uden noget ekstraudstyr (bortset fra radio, og det er dejligt ud af de lige lange landeveje). Tove og Bjarne, Konny og John havde hver en Honda Goldwing – og det nok det nærmeste man kommer en bil på 2 hjul – blæser på benene, radio, knapstyring på tanken af radio og fartpilot, effektiv kåbe o.s.v.
Der var god plads i sidetaskerne og topboksen til det, vi havde med til de 14 dage – heldigvis var der muligvis for vask undervejs.
Birgit og John havde lejet en Ford Mustang Convertible – hvid – og ledsagede os i de første 14 dage (desværre virkede deres aircondition ikke). Det var rart at have dem bagved – det gav en form for tryghed.

Alt er forløbet efter planen – vi har ikke haft nogen uheld/tekniske problemer med hverken motorcykler eller biler. Eaglerider er bare i orden (de glemte blot at fortælle os om regntøj, som vi kom til at mangle meget i et par dage) og det samme med Hertz biludlejning.

Motour, Henrik Tang, hos hvem vi bestilte selve flyrejsen over og tilbage, lejen af motorcyklerne og bilen, samt første og sidste overnatning på MC-turen, har bare orden i tingene – alt klappede som det skulle, og vi har fået masser af god information inden afrejsen.

Vejret har været fantastisk selvom det var i maj – der er varmt om dagen, men bliver koldt om aftenen – desuden bliver det hurtigt mørkt, allerede kl. 20.

Man får dog meget mere med af naturen når man kører på MC – der er åbent skue til alle sider og opad.
Vi kørte alle med åben hjelm (æggeskaller) som var med i lejen af motorcyklerne hos Eaglerider, cowboybukser, Rita og jeg havde kun t-shirt og jakke med korte ærmer på, gode solbriller – af og til tørklæde for munden, og jeg er glad for, at vi ikke slæbte vores MC-tøj med derover, da det var så varmt, selvom jeg et par gange kom til at fryse meget – specielt på bjergtoppene (mine ærmer til jakken havde jeg desværre ladet ligge i kufferten hos Eaglerider).

Vi har kun mødt usædvanlig flinke amerikanere – altid hjælpsomme og altid spørgelystne – hvor vi kom fra, hvor vi skulle hen og altid villige til at komme med gode råd om, hvor de syntes, vi skulle køre hen.

De er meget hensynsfulde i trafikken, både når man er motorcyklist, billist eller fodgænger – de holder tilbage og der er ingen jag. På motorvejene går det ud og ind imellem hinanden, men dog ikke værre end at man sagtens kan følge med.

Der er andre vigepligter – mange steder kommer man til et kryds med 4 stopskilte, og så må den, som kommer først til krydset, køre først og dernæst nummer 2 o.s.v. Det fungerer rigtig godt. Herudover man køre til højre selvom der er rødt lys, vi fandt dog aldrig rigtig ud af, om det gjaldt i alle lyskryds – var vi i tvivl blev vi holdende og dyttede de bagved, kørte vi.
På freeway’ene og highway’ene i de større byer blev der overhalet højre og venstre om. Ikke ude på landet.

Benzinen var billig efter danske forhold – 2,60 – 2,90 $ for en gallon, som er 3,6 liter – det svarer til ca. 4,12 kr. pr. liter.

Der har været meget forskel på motellerne, men vi har dog kun boet i noget mindre skidt 1 gang – prisen har varieret lidt, men i gennemsnit ca. 60$ pr. nat inkl. morgenmad (continentel breakfeast – kaffe, te, juice, toast, donuts, cornflakes).
Det er i hvert fald en god idé at se værelserne inden man siger ja til dem, hvis det er i mindre byer – bruger man de mere kendte som f.eks. Super8, Best Western o.s.v., er tingene bare i orden.

Der er megen forskel på vandhanerne – så i starten var der lidt bøvl med at finde ud af, hvordan man skulle tænde og hvordan man skulle få vandet ud af bruseren.
Og mens jeg er ved vandet, så har jeg (og sikkert også de andre) aldrig drukket så meget vand for at holde væskebalancen som i de første 14 dage, hvor der var så varmt. Det kan hurtigt gå galt, hvis man ikke gør det.

I øvrigt smager deres vand mange steder af klor, så vi har købt vand hele tiden – i dunkevis.

Det har været utrolig dejligt, at vi selv har kunnet bestemme, hvornår vi ville stoppe på en dag – mange af dagene var der utroligt varmt. Vi har dog nået planen med en undtagelse – sløjfen omkring Cortez – til gengæld kørte vi en anden sløjfe omkring Panguitch og Zion Nationalpark. På den måde indhentede vi planen igen.

Vi kom næsten alle hurtigt over jetlag’et, da vi ankom til Las Vegas. Det var værre, da vi kom hjem, og der går flere dage, før man er sig selv igen.

Er man i USA, må man ikke gå forbi deres butikker – Outlet’ene – der er så meget billigt mærkevaretøj, at man næsten ikke tror sine egne øjne, det være sig Lewis, Adidas, Calvin Klein, Converse – you name it. Et par Lewis bukser koster omkring 25 – 30$. Så vi købte en ekstra taske til indkøbene.

Prisen for Rita og Reinar:
Hele rejsen – 3 uger – inkl. fly, overnatninger, leje af MC i 14 dage og bil i 7 dage, benzin, mad, lommepenge – alt: 54.635 kr.

Se alle billeder – klik her