USA 2009

Det har været en alletiders tur – mest de 14. dage på motorcykel.
Rita og jeg havde en Harley Davidson Electra Glide uden noget ekstraudstyr (bortset fra radio, og det er dejligt ud af de lige lange landeveje). Tove og Bjarne, Konny og John havde hver en Honda Goldwing – og det nok det nærmeste man kommer en bil på 2 hjul – blæser på benene, radio, knapstyring på tanken af radio og fartpilot, effektiv kåbe o.s.v.
Der var god plads i sidetaskerne og topboksen til det, vi havde med til de 14 dage – heldigvis var der muligvis for vask undervejs.
Birgit og John havde lejet en Ford Mustang Convertible – hvid – og ledsagede os i de første 14 dage (desværre virkede deres aircondition ikke). Det var rart at have dem bagved – det gav en form for tryghed.

Alt er forløbet efter planen – vi har ikke haft nogen uheld/tekniske problemer med hverken motorcykler eller biler. Eaglerider er bare i orden (de glemte blot at fortælle os om regntøj, som vi kom til at mangle meget i et par dage) og det samme med Hertz biludlejning.

Motour, Henrik Tang, hos hvem vi bestilte selve flyrejsen over og tilbage, lejen af motorcyklerne og bilen, samt første og sidste overnatning på MC-turen, har bare orden i tingene – alt klappede som det skulle, og vi har fået masser af god information inden afrejsen.

Vejret har været fantastisk selvom det var i maj – der er varmt om dagen, men bliver koldt om aftenen – desuden bliver det hurtigt mørkt, allerede kl. 20.

Man får dog meget mere med af naturen når man kører på MC – der er åbent skue til alle sider og opad.
Vi kørte alle med åben hjelm (æggeskaller) som var med i lejen af motorcyklerne hos Eaglerider, cowboybukser, Rita og jeg havde kun t-shirt og jakke med korte ærmer på, gode solbriller – af og til tørklæde for munden, og jeg er glad for, at vi ikke slæbte vores MC-tøj med derover, da det var så varmt, selvom jeg et par gange kom til at fryse meget – specielt på bjergtoppene (mine ærmer til jakken havde jeg desværre ladet ligge i kufferten hos Eaglerider).

Vi har kun mødt usædvanlig flinke amerikanere – altid hjælpsomme og altid spørgelystne – hvor vi kom fra, hvor vi skulle hen og altid villige til at komme med gode råd om, hvor de syntes, vi skulle køre hen.

De er meget hensynsfulde i trafikken, både når man er motorcyklist, billist eller fodgænger – de holder tilbage og der er ingen jag. På motorvejene går det ud og ind imellem hinanden, men dog ikke værre end at man sagtens kan følge med.

Der er andre vigepligter – mange steder kommer man til et kryds med 4 stopskilte, og så må den, som kommer først til krydset, køre først og dernæst nummer 2 o.s.v. Det fungerer rigtig godt. Herudover man køre til højre selvom der er rødt lys, vi fandt dog aldrig rigtig ud af, om det gjaldt i alle lyskryds – var vi i tvivl blev vi holdende og dyttede de bagved, kørte vi.
På freeway’ene og highway’ene i de større byer blev der overhalet højre og venstre om. Ikke ude på landet.

Benzinen var billig efter danske forhold – 2,60 – 2,90 $ for en gallon, som er 3,6 liter – det svarer til ca. 4,12 kr. pr. liter.

Der har været meget forskel på motellerne, men vi har dog kun boet i noget mindre skidt 1 gang – prisen har varieret lidt, men i gennemsnit ca. 60$ pr. nat inkl. morgenmad (continentel breakfeast – kaffe, te, juice, toast, donuts, cornflakes).
Det er i hvert fald en god idé at se værelserne inden man siger ja til dem, hvis det er i mindre byer – bruger man de mere kendte som f.eks. Super8, Best Western o.s.v., er tingene bare i orden.

Der er megen forskel på vandhanerne – så i starten var der lidt bøvl med at finde ud af, hvordan man skulle tænde og hvordan man skulle få vandet ud af bruseren.
Og mens jeg er ved vandet, så har jeg (og sikkert også de andre) aldrig drukket så meget vand for at holde væskebalancen som i de første 14 dage, hvor der var så varmt. Det kan hurtigt gå galt, hvis man ikke gør det.

I øvrigt smager deres vand mange steder af klor, så vi har købt vand hele tiden – i dunkevis.

Det har været utrolig dejligt, at vi selv har kunnet bestemme, hvornår vi ville stoppe på en dag – mange af dagene var der utroligt varmt. Vi har dog nået planen med en undtagelse – sløjfen omkring Cortez – til gengæld kørte vi en anden sløjfe omkring Panguitch og Zion Nationalpark. På den måde indhentede vi planen igen.

Vi kom næsten alle hurtigt over jetlag’et, da vi ankom til Las Vegas. Det var værre, da vi kom hjem, og der går flere dage, før man er sig selv igen.

Er man i USA, må man ikke gå forbi deres butikker – Outlet’ene – der er så meget billigt mærkevaretøj, at man næsten ikke tror sine egne øjne, det være sig Lewis, Adidas, Calvin Klein, Converse – you name it. Et par Lewis bukser koster omkring 25 – 30$. Så vi købte en ekstra taske til indkøbene.

Prisen for Rita og Reinar:
Hele rejsen – 3 uger – inkl. fly, overnatninger, leje af MC i 14 dage og bil i 7 dage, benzin, mad, lommepenge – alt: 54.635 kr.

Se alle billeder – klik her

Søndag den 24. maj:

Vi har nu hentet vores biler – vi fik en 8 cylindret, 4,6 l’s Lincoln og Konny og John fik en Chevrolet 6 cylindret 3.6 l bil.

Se alle billeder – klik her

Vi går nu en tur i Vegas for at få noget at spise og se på lys og lamper og andre mærkelige ting.

Vi har dog allerede i går aftes set et meget flot springvand – klik her for at se det

Vi har også været i en Outlet butik i dag og købt forskelligt tøj, sko og andet godt.
Det er virkelig billigt i de butikker, både Lewis, Adidas og hvad hjertet begærer.

I morgen tidlig kører vi så ud af Las Vegas til Death Valley og overnatter måske i Baker.
Der skulle være over 40 grader i dalen – vi får se om vi hellere bliver i bilerne med aircondition.

Mandag den 25. maj:

Vi kørte fra Las Vegas lidt over 8 og kom godt ud af byen på vores nye befordringsmidler.
Vi kørte direkte til Beatty hvor vi skulle dreje af til Death Valley.

Turen gennem dalen var utrolig varm – men et helt andet skue end vi havde set før.
Tænker man på de stakkels cowboyer, som på hest forsøgte at komme over dalen, så kan man godt forstå, at de mistede forstanden. Det hele ser så nær ud, men afstandene er store, og så varmt.

Det laveste punkt i dalen er 85,5 meter under havoverfladen.

Efter Death Valley gjorde vi holdt i Soshone og ventede umindelige tider på en Hamburger.

Det var noget af det kedeligste stykke vej ud af dalen, som man kan forestille sig – lange lige landeveje på 10 – 15 miles.

Vi er nu nået til Baker – og det var næsten umuligt at finde et nogenlunde motel – til sidst fik vi et, som en nordmand – Arne Jacobsen – havde startet. Det er nu børnebørnene, som har det – Jeanette – men det er meget misligholdt – dog det pæneste motel vi kunne finde i byen.

Se alle billeder – klik her

Tirsdag den 26. maj:

Efter en urolig nat med larm fra aircondition, toilet o.s.v. kørte vi mod Kelso, hvor der angiveligt skulle ligge noget i retning af Hackberry, hvor bikere mødtes. Vi kom til Kelso, men der var ingenting at se udover 2 tyske motorcyklister som også ledte efter noget at se, så vi fortsatte til Amboy – en lille flække på Route 66, som havde et træ, hvor folk havde smidt deres sko op i – et såkaldt shoetree, som findes flere steder i USA. Kærestefolk binder en af deres sko sammen og kaster dem op i træet – bliver de hængende – bliver de sammen. Falder de ned, holder deres forhold ikke.

Efter en lang tur på lange lige veje kom vi til Twentynine Palms, hvor vi fik en sandwich og lidt at drikke.
Det er åbenbart hjemsted for US-soldater og et hav af frisørsaloner som tilbød Marine HairCut, så Bjarne overvejede at få et sådant, som jeg godt ville betale eller udføre med min skægtrimmer – men det ville han ikke alligevel.

Fra byen er der direkte vej til Joshua Tree National Park – en skov af små palmetræer, som har tilpasset sig de vanskelige forhold i Mojave ørkenen.

I Parken kunne fra et udsigtpunkt se San Andreas forskydningen – jordplader som gnider sig op over og ind i hinanden og som er skyld i jordskælv. Endvidere skulle man i klart vejr kunne se bjergene i Mexico.

Vi kom ud af parken i Joshua Tree City og fortsatte mod Palm Springs, hvor vi nu har lejet os ind på et superflot motel til 47 $ + tax med svimmingpool og det hele.
Noget af et antiklimaks i forhold til i går, hvor motellet var dårligere, beskidt o.s.v. og så til samme pris – dog sort.

Vi ligger nu og slapper af ved svimmingpoolen i 30 – 35 graders varme.

Vi har i dag kørt ca. 160 miles.

Selvom om der er skønt her, så fortsætter vi mod kysten nord for Los Angeles.

Se alle billeder – klik her

Onsdag den 27. maj:

Kl. 9 kørte vi fra Palm Springs mod mod Santa Clarita – vi kom ud på nogle heftige Freeways omkring San Bernadino – nok fordi vi nærmer os Los Angeles, trafikken bliver mere og mere intens og de kører ud og ind i mellem hinanden. Ikke lige det vi er vant til fra Danmark – her er 6 sporede motorveje og der er afkørsler hver og hver andet øjeblik og når man først er kommet i frakørselsbanen til højre, så er der skiltet med: You must turn right.

Vi fortsatte ad en Scenic route – det der svarer til Marguerit-ruten derhjemme – gennem Los Angeles Forest og det gik op og ned af bjerge, men denne gang var der mere skovbevoksning – efter ca. 50 miles slap vi ud på almindelige veje igen indtil vi kom til Santa Clarita og her fik vi lidt til ganen.

Vi besluttede os for at køre til vestkysten – Ventura – undervejs kom vi forbi frodige marker med appelsin, citronplantager. Masser af jordbærmarker var der også. Lidt andet end vi har været vant til at se.

Her fandt vi et rigtig godt motel – kun 2 blocks fra vandet – og det er Pacific Ocean (Stillehavet).

Her er temperaturen dog noget lavere – kun 20 grader – så vi går og småfryser lidt nu. Men godt vi har købt langærmede sweatshirts og til nøds har vi vores motorcykeltøj ….

Der er enormt flot her og der er en lang gangbro (pier) ud i Stillehavet.

Vi har i dag kørt ca. 280 miles.

Vi bliver på motellet i 2 nætter og kører udflugter herfra – blandt til en Outlet i Oxnar/Camarillo igen for at købe de sidste ting vi ikke fik fat i i Las Vegas og til Solvang, som engang var en dansk “koloni” i Californien, men der bor vist ikke mange danskere der mere – nogle få som kan tale dansk – det får vi prøvet af.

Der er i Ventura også mulighed for at tage med båd ud i Stillehavet og se hvaler, delfiner m.m.

I aften fik vi endelig spareribs, som vi har ledt efter mange steder på vores tur.

Se alle billeder – klik her

Torsdag den 28. maj:

Vi tog det lidt roligt til morgen og spiste først morgenkaffe kl. 7.30.

I dag kørte vi til Solvang – undervejs kørte vi ind gennem Santa Barbara – rigmandskvarteret her på egnen. Der var endnu tydelige spor fra den hærgende brand, som var her for 2-3 uger siden. Alle bjergsider fra svedne og sorte og palmerne stor og lignede lange sorte pinde.
Men området er flot og der ligger mange kæmpevillaer med lukkede porte, så vi ikke kunne se ind.

Vi ankom til Solvang og gik rundt i den del af byen, som endnu er meget dansk inspireret – danske gade- og butiksnavne.
Men ellers er det ved at være en stor gang turistgas – efter min mening.

Vi fik frokost – frikadeller med rødkål, hotdogs og smørrebrød hos Petersen (dejligt – det savner vi efter 3 uger) og talte med barnebarnet til den gamle Petersen – hun kunne dog ingen dansk.

Under rundgangen så vi en kopi af rundetårn, en buste af HC Andersen og mange flere ting.

Eftermiddagskaffe fik vi hos Mortensens Bakeri – danske kager.

Vejen hjem gik over Highway One og det flotte syn ud over Stillehavet – flyvende pelikaner.

På turen hjem var vi igen i en Outlet butik i Camarillo – og den sagde bare spar to til at hvad vi havde set af indkøbscenter – vi måtte køre i bil mellem butikkerne, så stor var den – og det er ikke engang løgn.

Se alle billeder – klik her

Fredag den 29. maj:

Vi startede dagen med en tur til vandet – Stillehavet – for lige at dyppe vore tæer i vandet og for at kunne sige, at vi havde været i det hav når vi kommer hjem.

Vi kørte ad den gamle hovedvej 1 mod Los Angeles – et kort visit i Venturas havn – hvorefter vi langsomt kom nærmere og nærmere Los Angeles.
Et lille stop i Malibu for at få en kop kaffe og en muffin m.v.

Lige ankommet til LA kørte vi til Beverly Hills og gik en tur i byparken. Vi fortsatte mod Hollywood, men Konny og John syntes, der var for megen trafik, så de kørte til motellet i Inglewood, som vi havde bestilt i går.

Tove og Bjarne, Rita og jeg fortsatte til Hollywood hvor vi rimeligt hurtigt fandt en offentlig p-plads (for 10$). Knap kommet ud på Hollywood Boulevard og mens vi gik og kiggede på stjernene på fortovet

blev vi antastet af en “neger” (han var meget sød og rar), som tilbød os en tur rundt til en favorabel pris til bogstaverne i bjerget samt en tur rundt og se alle kendissernes dyre huse.

Det er et “must see”, når man er i Los Angeles.
Vores guide kunne fortælle mangt og meget om husene, ejerne og deres biler og om butikkerne, hvor diverse filmscener var blevet optaget.

Efter turen på 2 1/2 time i blæst og køligt vejr kørte vi mod vores motel – Westfield Inn, men vores navigatordame – Marie Hertz, som vi døbte hende – kunne ikke rigtig finde ud af husnumrene, så det tog os lidt tid at finde det – men det lykkedes til sidst. Vi fandt Konny og John på en nærliggende restaurant, hvor vi så også spiste.

Vi har i dag kørt ca. 100 miles – i alt i bil ca. 1.000 miles.

I morgen skal vi hjem – ud af motellet kl. 11 – og derefter blive i bilen og køre rundt indtil kl. 16 hvor den skal afleveres. Vi skal være i lufthavnen kl. 18 og flyve hjem kl. 21.15.

Se alle billeder – klik her

Lørdag den 30. Maj:

Det var en rolig morgen – vi fik morgenkaffe kl. 8 – pakkede om i diverse kufferter.

Da vi var klar forlod vi Westfield Inn og kørte mod det nordlige Los Angeles for at køre en tur sydpå ved vandet og ud til Queen Mary, den gamle engelske luksusliner, som har ligget i Long Beach siden 1967 og omdannet til Hotel.
Det var lidt dyrt at komme ind i skibet og tiden var også knap, så valgte kun at kigge ind i ”lastrummet”, hvor der var udsalg af designer t-shirts og tasker – et værre roderi. John overvejede et kort øjeblik et køb ….

Efter det kørte vi til en McDonalds for at få det sidste måltid på amerikansk jord inden lufthavnen.

Vi har i alt kørt 1.120 miles (1.802 km) i bil.

Vi ankom til lufthavnen kl. 14 – lidt for tidligt – da vi først skulle aflevere bilen kl. 16, men vi afleverede bilerne alligevel og blev af Hertz kørt til LAX – Los Angeles Internationale Lufthavn.
Vi kunne straks få afleveret vores bagage og gik så lidt rundt i butikkerne.

Nu sidder og går vi og venter på, at vi kan gå ombord kl. 20.40 – kl. er nu 18.30.

Bjarne og John ligger på gulvet med de trætte ben opad.

Kl. er nu 23.51 og vi er alle kommet godt hjem – Birgit og John er også ankommet – Flyveturen gik nogenlunde godt – vi kunne næsten alle sove, da det var vores normale nat vi fløj i. Det blir nok værre nu og sove herhjemme – klokken er efter vores maveur kun 3 om eftermiddagen.

Se alle billeder – klik her

Turen starter som tidligere nævnt i Las Vegas.

Du kan efter hver dag klikke på et link for at se flere fotos fra dagen.

Skriv evt. til os på usa@reinar.dk

Søndag den 10. maj:

I morges blev vi hentet af Eaglerider i deres shuttlebus og kørt ud til stedet, hvor de holder til.

Manden fra Eaglerider fortalte, at de dagen i forvejen havde udleveret 50 motorcykler, så der er gang i gesjæften. Han fortalte også, at der var varmere end normalt i Las Vegas på denne årstid.

Alle motorcykler stod klar til os, så der var kun papirarbejdet, instruktion i motorcyklerne, valg af æggeskal (hjelm) samt en prøvetur rundt om bygningen tilbage.

Efter to omgange rundt om Eagleriders bygning – for at vænne sig til de store og tunge MC’er – gik det ud i trafikken i Las Vegas.

Birgit og John havde allerede hentet deres køretøj:

Vi kørte gennem Las Vegas og ud i ørkenen – det gik smertefrit og trafikken var ikke så slem, som vi måske havde forventet.

Første stop blev på en tankstation, hvor vi fik monteret vore danske flag.

Der er stegende varmt og solen står ned fra en skyfri himmel.

Indtil nu har vi udelukkende kørt i ørken.

Videre til Bullhead City hvor vi fik frokost på Dennys og blev kølet dejligt af i deres lokaler.

Fra Bullhead kørte vi til Lake Havasu City, gjorde stop ved supermarkedet for at købe mere vand og igen blive afkølet – der er virkelig varmt – ikke engang en brise gi’r køling. Der er lidt chokerende.

Ruten til Lake Havasu gik gennem Mohave County.

I Lake Havasu gjorde vi også holdt ved London Bridge, broen som er flyttet hertil fra London og genopført.

Vejen til Parker gav virkelig et skift i naturen. Det var meget opløftende. Bjerge med forskellige farver, langs med floden.

Sidste stop i dag er Parker, hvor vi fandt en motel, hvor vi har indkvarteret os for natten. Det kneb mere med at finde et sted at spise – vi måtte gå ind på Pizza Hut, men tak skal du have for en betjening.
Der var ikke mange gæster der og den unge knægt – nok opvaskeren – syntes det ville være rart at høre lidt Death Metal mens vi ventede på maden. John P. fik ham dog til at skrue lidt ned.
Birgit og Rita bestilte en lille flaske hvidvin hver, men da tjeneren kom med den, så var der 2 stk. en liters flasker med rosevin. Han sagde straks, at det var den mindste flaske de havde. På spørgsmålet om, hvor stor en stor flaske så var, svarede han, at den var på to liter.
Vi bestilte 6 hvidvinsglas for at hjælpe dem af med vinen, men han bragte 3 vinglas og 3 ølglas, fordi som han sagde, så havde de ikke flere hvidvinsglas.

Vi kørte i alt 208 miles den første dag.

Se alle billeder – klik her

Mandag den 11. maj:

Vi stod tidligt op og fik morgenkaffe på Early Bird Coffe Shop. Et rigtig ægte amerikansk diner og det var vældig spændende morgenmad. Rita og jeg fik Early Bird Breakfeast Sandwich (egg, ham, cheese and ortega chile with Hash Browns).
En god start på dagen.

Vi satte os straks på MC’erne og tog afsted gennem ørkenområde med typisk langelange lige landeveje mod Congress og videre til Prescott.
I Congress tankede vi og mødte 3 amerikanere på deres Harleyer – de var på tur fra Los Angeles og kom netop fra der, hvor vi skulle hen.
De lignede mildt sagt 3 undvegne, men de var utroligt flinke og syntes det var cool af os at rejse fra Europa til USA for at køre tur på bike.

Turen fortsatte mod Jerome – en gammel mineby på bjergsiden – her fik vi frokost.

Fra Jerome kørte vi mod Sedona – og det var en utrolig oplevelse at se bjergene i Sedona – de er røde – også kaldet Red Rock.

Efter Sedona kørte vi til Camp Verde hvor vi overnatter for i morgen at se Montezuma castle – indianernes bygninger, som ligger udmejslet/bygget ind i bjergsiden.

I dag har vi kørt 250 miles.

Se alle billeder – klik her

Tirsdag den 12. maj:

Vi fik kl. 7 continentel morgenmad på motellet – ikke særlig spændende, men ok.

Vi kørte straks efter til Montezuma for at se ruinerne af indianernes bolig, som er bygget op omkring en naturlig grotte i bjergsiden. Indianerne forsvandt år 1470 af ukendt grund.

Fra Montezuma kørte vi mod Payson gennem Salt River dalen. Flot dal med en kæmpestor sø i forbindelse med Roosevelt Dam. Vi holdt en lille drikkepause – vi har lært at drikke masser af vand i denne varme – og fortsatte mod Globe, hvor vi fik en lille frokost på en tankstation. Der mødte vi en Harley entusiast som kunne give os gode tips om den videre tur mod Fort Apache.

Vi kørte over bjergene mod Fort Apache og det var en storslået oplevelse på serpentinervejene og canyon’en. På toppen holdt vi en lille pause og fik en kop kaffe og en is.

Fort Apache museet var desværre lige ved at lukke, så det nåede vi ikke at se.

Vi fortsatte mod Show Low, hvor vi fandt et motel til natten.

Vi har i dag kørt 270 miles og i morgen fortsætter turen til den forstenede skov – Petrified Forest.

Se alle billeder – klik her

Onsdag den 13. maj:

Vi stod igen tidligt op og kørte fra Show Low kl. 8.00 med retning mod den forstenede skov (Petrified forest) ud af lange lige landeveje i bedste amerikanske stil.
Det var den helt ægte prærie – så langt øjet rakte. Indimellem kunne man se en stribe postkasser ved vejen, men vi kunne ikke se nogen huse nogen steder.

Enkelte steder var der kvæg som stod og dasede i varmen.

Vi nåede til nationalparken, hvor den forstenede skov er i og gik en tur rundt på de afmærkede stier – det var strengt forbudt at tage nogle af de forstenede træstumper. Så det gjorde vi naturligvis ikke.

Efter turen i den forstenede skov kørte vi videre mod Painted Desert – maleriske bakker/bjerge i forskellige farvenuancer – helt utroligt sceneri.

Et lille stop undervejs, hvor Route 66 tidligere gik, men som er blevet slettet.

Derfra kørte vi op ad en bakke og da vi nåede toppen viste der sig et utroligt flot område med rødlige farver (de røde farver er i løbet af årene blegnet på grund af forureningen, men man kan stadigvæk få et flot indtryk af det).

Efter den oplevelse kørte vi ad motorvejen (med stop i Navajo, Arizona og med en lille tur i New Mexico, hvor vi sjovt nok kom igennem Navajo, New Mexico) mod Canyon De Chelley – en storslået canyon. Fra 3 udsigtsposter fik vi set canyon’en godt efter. I bunden lever der mennesker og dyrker delvist jorden. Der har tidligere levet indianere i bygninger op ad canyonvæggen og man kan stadig se ruiner.

Undervejs dertil måtte vi bremse ned p.g.a. fritgående heste, kvæg og geder i vejkanten.

Vores overnatning sker i Chinle – ikke ret langt fra canyon’en. Det var svært at finde et motel, så vi måtte leje os ind på Best Western Canyon de Chelley Inn – noget dyrere end de andre vi har været på. Vi troede vi var der kl. 18.45 men tidsforskydningen gjorde at klokken rent faktisk var 19.45, så vi fik travlt med finde noget at spise og det blev på Burger King.

Alle var rimelig trætte i dag så alle valgte at gå tidligt i seng.

Vi har i dag kørt 270 miles.

Se alle billeder – klik her

Torsdag den 14. maj:

Vi startede dagen med morgenkaffe kl. 7 – tankede cyklerne og bilen.

Ruten var planlagt til Monument Valley – en køretur på ca. 120 miles. Det gik bare derudad med 65 miles per hour så det gik rimeligt hurtigt.

Vi ankom til Monument Valley og hvilket storslået syn.

Vi fortsatte og kom forbi Mexican Hat

og kom til Bluff. her har vi har lejet en herskabsvilla med 4 værelser og have fra 1897 – Adams House – et typisk hus i Bluff.
Et rigtigt hyggeligt hus og med mulighed for vask af tøj.

Vi har i dag kørt 187 miles.

I morgen skal vi til Moab.

Se alle billeder – klik her

Fredag den 15. maj:

Vi fik morgenmad i huset og var klar til at køre kl. 9 mod Moab.

Vi kørte mod Blanding via en lille omvej, hvor vi så et mindre oliefelt. I Blanding holdt vi en lille pause. Undervejs mod Moab blev vi stoppet af en havareret motorcyklist i Monticello, som havde problemer med sit strøm på Harleyen. Vi kunne desværre ikke hjælpe ham. Bjarne forsøgte at hjælpe med der var ingen strøm på batteriet.

Derfra kørte vi videre og lige før Moab besøgte Hole n” the Rock. En lejlighed hugget ind i klippevæggen af en dansker – Albert Christensen, og hans kone.

Fra Hulen kørte vi til Moab hvor vi efter mange forsøg fandt en lodge – d.v.s. en hytte med 3 værelser og en opredning med eget køkken o.s.v.

Om aftenen var vi på Bar-M Chuckwagon til en lille cowboyopvisning, middag og countrymusik.

Vi har i dag kørt 177 miles og i alt 1362,5 miles på hele turen.

I morgen skal vi se Arches, måske Dead horse point og Canyonland.

Se alle billeder – klik her

Lørdag den 16. maj:

Dagen startede med en gang morgenmad i huset som i øvrigt er rigtig flot og udstyret med alt hvad man kan ønske sig sågar en pejs.

Vi kørte til Arches – 58 miles i det hele – og så igen noget af det skønneste natur man kan forestille sig – der findes åbenbart alt her i USA.
De seje gik (when the going gets tough, the tough get going) den lange tur til Double O Arches – 1,4 km hver vej over stok og sten, klatring på lavt niveau, men højt for os. Men det var det værd.

I aften har vi valgt at holde grillaften – i morgen skal vi ud på en lang tur til Torrey – 250 miles.

Se alle billeder – klik her

Søndag den 17. maj:

Vi stod meget tidligt op – kl. 6 – fordi vi havde en lang tur på 250 miles foran os til Torrey.
Det var koldt i morges på turen fra Moab til Blanding.

I Blanding drejede vi af mod Hanksville. Undervejs mod Hanksville gjorde vi stop ved et National Monument – Naturel Bridges, som ligger lige midt imellem Blanding og Hanksville.
I nationalparken kan man se naturlige broer over canyons – det ligner meget det vi så i Arches – buer, så vi ved ikke rigtig hvornår man kalder den buer eller broer.

Mod Hanksville stoppede vi i Hite lige ned til søen Lake Powell og fik lidt at spise og tankede.

Vejen fra Hite gik igennem endnu en flot canyon – helt vild naturoplevelse igen, hvor vi bl.a. krydsede Colorado River.

I Hanksville gjorde vi stop ved en tankstation. Mens vi stod og nød en is kom der to skolebusser med elever og lærere som havde været på rafting. Den ene lærer kom hen og snakkede med os – på dansk. Hun havde været udvekslingstudent i Århus for 12 år siden, men kunne stadigvæk tale dansk.

Fra Hanksville kørte vi videre til Torrey, hvor vi havde bestilt overnatning dagen i forvejen. Vejen til Torrey gik igennem endnu en flot canyon med et lille vandløb, hvilket fik det hele til at se frugtbart ud.

Dagen startede kold men op af dagen blev det igen så varmt, så man næsten ikke kan begribe det.

Vi har i dag kørt 270 miles, og vi drejede 1 gang til højre og en gang til venstre, så var vi i Torrey.

I morgen skal vi til Bryce Canyon – en tur på ca. 190 miles.

Se alle billeder – klik her

Mandag den 18. maj:

Vi startede i Torrey med at tanke og kørte ad Highway 12 mod Escalante.
Allerede i Torrey købte vi en t-shirt med påskriften “I survived Highway 12” uden at vide, hvad det egentlig betød.
Vejen gik over bjergtoppe på 9.600 fod med sne på toppen,

men det værste sted var der, hvor vejen gik PÅ toppen af bjerget – en vej med 1/2 meter rabat på hver side – og flere hundrede meter lige ned i dybden.

I Escalante gjorde vi holdt ved en kaffebar og fik et stk. æblekage.

Så kom vi til Bryce Canyon – det flotteste af alle canyons man kan forestille sig – synd at billederne ikke kan gengive, hvordan det ser ud i virkeligheden.

Vi fik lidt at spise efter turen i Bryce Canyon og fortsatte til Panguitch hvor vi fik et værelse på New Western Motel til 56 $ inkl. morgen mad.
Om aftenen spiste vi på Cowboy Smokehouse. Nogle af os fik en cowboyret – Briskey (røget kød med pinto beans).

Se video fra landevejen – klik her

Vi har i dag kørt 181 miles og i morgen flytter vi os til Page i bunden af Lake Powell.

Se alle billeder – klik her

Tirsdag den 19. maj:

Da vi stak hovederne ud af døren i morges, havde det regnet. Der var godt nok blevet meldt thunderstorm både mandag og tirsdag, men vi havde heldigvis bevæget os udenom.
Det gjorde vi også i dag – skyerne flyttede sig til vores fordel – kun et par dråber blev det til.

Vi kørte over Brian Head/Cedar Break, men måtte vælge en anden rute, da vejen var spærret p.g.a. sne – skiltene siger “Road closed”.

Det var mildt sagt skidekoldt og der lå stadig masser af sne på bjergtoppen, som vi kørte henover i 10.971 fods højde og blandt andet et skisportsområde med mange hoteller og flotte hytter.
Det gik videre nedad mod Cedar City, hvor vi holdt en lille pause. Her snakkede vi bl.a. med en amerikaner (ejeren af stedet, hvor vi spiste) af italiensk afstamning. Han havde være i USA i 40 år – han kom fra Palermo men kunne ikke drømme om at flytte tilbage (dog nok på ferie en gang imellem) – hans børn er alle vokset op i USA.

I øvrigt har vi meget let ved at få kontakt til amerikanerne, da de er meget åbne og tit kommer hen og snakker med os og spørger hvor vi kommer fra, hvor vi har været og giver gode råd om, hvor vi skal køre hen.
Geografien i Europa er de ikke så gode til – de tror vi kommer fra Sverige, Norge eller Schweiz, men så må vi belære dem lidt
Næsten alle spørger: How are you – så skal man svare: I’m fine og så måske How are you. Vi har forsøgt at komme først nogen gange for at høre deres svar.

Derfra kørte vi gennem Zion Nationalpark (dog bøvl med vores entrekort igen) – endnu en stor oplevelse via serpentinerveje og to tunneller.

Se video fra tunnellerne – klik her

På den anden side af bjerget ramte vi en lille tankstation med butik, hvor vi købte billige t-shirts til 8 dollars pr. stk.
Den sidste del af turen for i dag til Page gik over en milevid lang kedelig strækning som bare skulle overstås.

Page ligger i bunden af Lake Powell og vi kørte ud for at kigge på søen og dæmningen. Der var en skøn udsigt over søen.

Vi har kørt ca. 240 miles.

I morgen kører vi til Grand Canyon og skal gerne med på en flyvetur.

Se alle billeder – klik her

Onsdag den 20. maj:

Vi stod igen op kl. 6 (det er ved at blive en vane, fordi vi falder tidligt om i sengen om aftenen) – fik morgenmad og var klar til at køre kl. 7.30 for at have så meget tid i Grand Canyon som muligt.

Vi ankom til “det store hul i jorden” lige før middag og tog alle viewpoints en efter en.
Sikket storslået syn – og det er størrelsen, der gør det. Den Canyon er enorm – dyb, bred og forskellig i farverne (dog ikke som Bryce Canyon, men alligevel) og med floden Colorado i bunden – flot blå.

Desværre blev John P. syg – maveonde af den værste slags, så han måtte tilbringe dagen i bilen, og Birgit og John kørte da også før til Williams for at indlogere sig – han har det ikke godt endnu i aften, hvor vi andre ankom.

Nogle af os tog med busrundfarten i canyon’en, mens Rita og jeg gik en tur i byen.

Vi kørte derefter alle ud i lufthavnen for at høre, hvornår vi kunne komme med en helikopter ud i canyon’en og til vores store forbavselse kunne vi komme med et kvarter senere – kl. 17.00.
Vi satte os i helikopteren og blev fløjet ud i canyon’en og det var bare en stor oplevelse på 45 minutter (210 $ pr. person, men det var det værd).

Kl. 18.00 kørte vi så mod Williams – det blev koldere og koldere – som det bliver hver aften her i USA, det er ligesom forårsaftener i Danmark.
7 miles før ankomst var der sket et uheld på highwayen og vi blev ledt ud af en såkaldt dirtroad (grusvej).

Vi kunne næsten ikke se noget for støv, når der kom modkørende (MC’erne blev også beskidte) men kom da igennem til Williams og fandt da også til sidst vores motel, hvor vi nu skal til at spise en leveret pizza – ingen gider at gå i byen i aften.

I morgen skal vi ud at se meteorkrateret.

Vi har i dag kørt ca. 220 miles.

Se alle billeder – klik her

Torsdag den 21. maj:

Det var noget af en Super8 motel vi der havde indlogeret os på. Vi havde om morgenen ringet og bestilt værelserne til 69 $ + tax, men da vi ankom skulle vi betale 79 $ + tax – svinestreg og vi forsøgte inden afrejsen at få ham til at indrømme – men ak – det ville han sku ikke – ikke noget at gøre.

Vi har dag taget afsked med Birgit og John som tog til Phoenix for at besøge Johns søster.
Vi kommer til at savne dem meget og det var ikke sjovt at sige farvel, men heldigvis kan vi snart mødes med dem igen i Danmark.
John har fået det bedre, men nu syntes Birgit at noget var undervejs.

Vi kørte 70 miles til meteorkrateret – fantastisk hvad de alt har her man kan se på. Selve krateret og udstilling om meteorer o.s.v.

Hjemad samme 70 miles, men da vi løb ind i en ordentlig regnbyge og lidt hagl, som piskede ind på kinden – der var næsten ikke til at se vejen, men vi klarede den, da der kun var 7 miles til Williams.
Her har vi fundet et nyt motel til kun 45 $ + tax, rabatkupon på middag og lige over for kan vi få morgenkaffe til 4,99 $.

I morgen drager vi mod Kingman ad Route 66.

Vi har i dag kørt 154 miles.

Vi har i alt kørt 2.520 miles (4.032 km).

Se alle billeder – klik her

Fredag den 22. maj:

Vejret viste sig fra sin dårlige side i morges da vi stod op – regn, regn, regn.
Vi fik morgenmad og håbede på, at det stilnede af, så vi kunne komme afsted.

Det lykkedes i småt regnvejr, men det blev meget værre ud af motorvejen mod Seligman.
Specielt de store lastbiler sprøjtede helt vildt meget.

Efter 22 miles på motorvejen drejede vi af og kom på Route 66.

Lige inden Seligman kørte vi ind på en plads, hvor vi kunne stå i læ under et halvtag. Vi ventede i ca. 1/2 time og fortsatte den ene mil, der var til Seligman – stadig i regn.

Vi fik parkeret under et halvtag og gik på shopping i en lille butik med café – og købte en masse t-shirts, tasker o.s.v. og gik derefter en lille tur i byen.
Vi kørte 4 timer i regnvejr.

Undervejs mod Kingman stoppede vi i Hackberry ved en lille butik – åbenbart en gammel tankstation med en masse gammel skrammel, men med et herretoilet, som alle mænd (ikke bøsser) ville elske at bruge.

Da vi kom til Kingman indlogerede vi os og tog mod Oatman, en lille bjerglandsby i gammel stil – formentlig mineby. Æslerne gik løst omkring i byen. Det gik op og ned af stejle veje så vi valgte at køre en anden vej hjem, selvom denne var ca. 30 miles længere.

Vi har også fået mail fra Birgit og John. John blev i går indlagt på sygehuset i Phoenix da han fik høj feber og blev behandlet i 3 timer med drop. I dag har han det meget bedre. Han har formentlig fået en infektion af at drikke vand fra hanen eller andet. Der er indsendt prøve som skal give klarhed.

Vi har nu i alt kørt 2.749 miles – i dag 229 miles.

I morgen er det sidste dag på motorcyklen – snøft, det går lige så godt. Vi skal Hoover Dam og derefter til Las Vegas og aflevere motorcyklerne hos Eaglerider.

 

Se alle billeder – klik her

Lørdag den 23. maj:

Ja – så er den sidste dag på MC kommet hurtigere end vi havde forventet

Vi fik morgenmad kl. 8.00 og kørte mod Hoover Dam, som ligger på vejen til Las Vegas. Det er et imponerende byggeri. Bjarne og jeg var inde i dæmningen på en guidet tour og se turbinerne og høre et foredrag om byggeriet fra 1931-35.

Det var utroligt varmt i gryden, hvor dæmningen ligger og der var ekstra tryk på trafikken – stop and go – over den, da det er lørdag.

Vi holdt en lille pause med sandwich og drikkevarer på en tankstation – med udsigt til Mead Lake, som er det opstæmmede vand/sø til Hoover Dam – inden turen gik videre mod Las Vegas og Eaglerider. Mead Lake er den største menneskabte sø i USA.

Konny og John havde, som på hele turen, fuldstændig tjek på, hvor vi skulle køre hen. Det er lidt af et virvar på vejene i Las Vegas og det var varmt ad helvede til.

Vi ankom til Eaglerider – afleverede bikene – uden problemer, selv om vi var lidt nervøse for ridserne på antennerne, hvor vi havde monteret vore flag.

Lige nu sidder vi ved poolen ved Travelodge og nyder en kold Budweiser.

Vi har i dag kørt 111 miles og i alt 2.860 miles – 4.576 km.

Stor stor tak til Konny og John som kørte foran hele vejen uden at vi kørte forkert og havde tjek på, at vi fik set alt det der var planlagt.

I morgen holder vi fri inden vi lejer bil. Vi skal på Outlet og købe tøj, det skulle være så billigt herovre. T-shirts behøver vi ikke købe – dem har vi købt en masser af undervejs.

Se alle billeder – klik her

Som nævnt flyver vi fra Hamborg. Vi bliver afhentet af en bus/taxi fra OntourShuttle, Husum, som kører os direkte til lufthavnen.

Turen til Las Vegas: Hamborg – London – Dallas – Las Vegas.

Vi har haft en del snak om, hvordan man lettest kommer over den lange tur og der er gode forslag om at tage en sovepille med de dertil hørende bivirkninger, som jeg dog ikke skal komme nærmere ind på her i den offentlige blog.

Det bliver en lang rejse, i alt 20 timer og vi vil ca. være 15 timer i luften.

Hamborg – London: 1 time 45 minutter – ophold i London på 3 timer 35 minutter
London – Dallas: 10 timer – ophold i Dallas 2 timer og 10 minutter
Dallas – Las Vegas: 2 timer og 55 minutter

Vi skal huske at spørge i Hamborg, om vores bagage bliver tjekket ind helt til Las Vegas.

Vi er nu vel ankommet til Las Vegas efter en meget lang rejse med megen ventetid i lufthavenene.

Vore kufferter er også kommet så alt er fint.

Det var utroligt varmt da vi steg af flyveren, det var virkelig som at få en hammer i hovedet.

Vi var lige på en kort tur til Strippen i Las Vegas – utrolig sikket et lysshow – inden vi væltede om på sengen.

I morgen skal vi afsted til Eaglerider for at hente MC’erne – det bliver spændende og det bliver dejligt at få luft under vore egne vinger.

I dag – den 26. september – startede vi med at planlægge vores MC tur i USA.

Vi havde en dejlig weekend i Henne og fik en del ting på plads.

Konny og John havde på forhånd lavet et rigtig godt forslag til rute og vi gennemgik den med fingrene på kortet.

Turen er på ca. 2.200 Miles (3.500 km) med mulighed for ændringer undervejs.
Ruten ser nogenlunde således ud:
Eller klik på GoogleMaps for mere detaljeret rute på Google-maps (vent lidt indtil kortet er helt læst ind): GoogleMaps (Start hos Eagle Rider)

Vi har valgt at lade Motour arrangere rejsen over samt bestilling og leje af motorcykler og bil bl.a. af hensyn til, at han ved, hvad der skal tegnes af forsikringer o.s.v.

Vi har hver især tegnet/tjekket rejse- og afbestillingsforsikring hos vore egne forsikringsselskaber.

Vi håber på at kunne få 2 Honda Goldwing – 1800m3, 1 Harley Davidson Electra Glide – 1600m3 samt en bil – Ford Mustang Convertible.

Vi vil om muligt benytte os af Motel6 – billige priser – klik her

Mobiltelefoni i USA, hvis du har Telia – klik her
Vi vælger dog at købe et taletidskort i USA.

Bagageregler for British Airways (herunder også om medicin) – klik her

Bagageregler for American Airlines – klik her

Vaccination – klik her

Opladning/brug af bærbar PC, kamera, mobiltelefon – klik her

Evt. ruter i den sidste uge i bil:
Las Vegas – San Diego – klik her – 621 mil
Las Vegas – vestkysten via Yosemite – Fresno – Los Angeles – klik her – 1.058 mil
Las Vegas – vestkysten via Sequoia National Park – Fresno – Los Angeles – klik her – 1.085 mil

Man kan evt skrive til os på mailadressen: usa@reinar.dk